ReSound

jan 10, 2011   //   by Martin   //   Cases

ReSound er en af verdens største og førende producenter af høreapparater. ReSound er en del af GN Store Nord og er grundlagt i 1943. Selskabet har omkring 3000 ansatte på verdensplan, og er repræsenteret i 80 lande.

Du kan besøge ReSounds hjemmeside her.

I september/oktober 2010 lavede vi en iPad applikation for ReSound. App’en bruges i forhandlerledet og viser de nyeste produkter, features m.v.

Applikationen

App’en blev lavet som en demo-applikation ReSound skulle bruge i forbindelse med EUHA-kongressen 2010 i Tyskland. App’en viser en oversigt med otte produktlinjer, hvoraf fire er høreapparater, tre er accessories og en er en trådløs USB-dongle, der anvendes til tilpasning af høreapparater. Til hver produktfamilie findes en oversigt med en kort produktbeskrivelse og key features. Derudover indeholder app’en en række produktbilleder og videoer der viser produktets features.

Processen

Vi kender ReSounds Web Marketing Manager fra nogle tidligere opgaver, og i september kom han til Deform med et ønske om en iPad app. Udfordringen var, at app’en skulle bruges i forbindelse med kongressen tre uger senere. Projektet var for spændende at sige nej til, så vi lavede nogle kraftige omprioriteringer, og kastede os over opgaven. Før vi havde styr på alle krav og alt indhold var der to uger til deadline. Med hårdt arbejde og stram styring kom vi i mål til tiden, og ReSound kunne med stor succes præsentere app’en for alle deres lokale landechefer, marketingchefer og produktchefer på en workshop umiddelbart før kongressen.

Her en visning af app’ens forside

ReSound iPad applikation

Her en visning af produktlinjen ReSound Alera™

ReSound iPad applikation